Af Jens Ravn, formand for Præhospitalt Udvalg i Region Sjælland

Regionsrådet besluttede i maj 2010 at udbygge antallet af døgndækkede akutbiler som erstatning for lægebilerne i Region Sjællands akutberedskab. Beslutningen har mødt stor modstand fra specielt lægerne, som i dag kører disse lægebiler, og mange borgere har på baggrund heraf stillet spørgsmålstegn ved beslutningen. Derfor vil jeg som formand for regionens Præhospitale Udvalg gerne begrunde beslutningen, og forhåbentlig gøre regionens borgere trygge ved vores beslutning.

Lægebilerne blev indført i amternes tid. Da bilerne i sin tid blev indført skete på baggrund af et politisk ønske – ikke på baggrund af en sundhedsfaglig begrundelse. Bilerne har aldrig dækket hele regionen, og bilerne er placeret så de kun kan nå et fåtal af regionens borgere inden for 15 minutter.

Regionsrådet besluttede i 2009 at se nærmere på det akutte område med henblik på at optimere mulighederne for at nå ud til alle syge og tilskadekomne borgere inden for en rimelig tid. Der blev igangsat et stort analysearbejde med deltagelse af læger og eksperter på området. Arbejdet mundede ud i en række anbefalinger som blev videregivet til det politiske niveau.

Det blev anbefalet at bemande regionens akutbiler med paramedicinere, og samtidig øge antallet af døgnbemandede akutbiler og ambulancer med paramedicinere fra 2 til 16 biler. Det er rigtig mange, og vil fremover betyde at de fleste af regionens borgere – også i udkantsområderne – vil kunne få hjælp af en paramediciner inden for 15 min. Paramedicinere er veluddannede og de har stor erfaring. De er ikke læger, men de kan foretage avanceret genoplivning, og så bliver det frem for alt muligt fremover at komme meget hurtigt frem til akut syge og tilskadekomne patienter.

Man vil umiddelbart tænke, at det, udover akutbilerne, vil have stor effekt med lægebiler på landevejene. Men en sådan effekt er aldrig påvist entydigt i Danmark eller i udlandet. Det er meget dyrt at drive lægebiler, og når effekten tilmed ikke er påviselig, må man som politikere vurdere, hvordan sundhedsvæsenets knappe ressourcer skal bruges.

Regionsrådet i Region Sjælland har med Sundhedsstyrelsens opbakning valgt at lave en plan som betyder, at der nu placeres 16 døgndækkede akutbiler og ambulancer rundt om i regionen. Det betyder, at borgerne kan få hurtig og meget kvalificeret hjælp døgnet rundt, i modsætning til i dag, hvor lægebilerne kun kører i begrænsede dele af regionen og kun kører mellem kl. 8 og 23. Jeg er som formand for det udvalg, som har arbejdet med beslutningen fuldstændig overbevist om, at regionens borgere i fremtiden vil opleve en hurtig og meget kvalificeret hjælp, hvis de skulle få brug for det.

Klimadebatten kører på sit højeste, og der er ingen tvivl om, at mange borgere gerne vil yde deres bidrag til at reducere CO2 udslippet. Men hvor skal man lige sætte ind?

Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen har netop indgået en aftale om at sætte nogle mål for en klimaindsats i regionen. Der er allerede en række konkrete projekter i gang, blandt andet er virksomheder på Lolland i front med udvikling af nye klimavenlige energikilder.

I Det Radikale Venstre støtter vi i høj grad denne udvikling; men vi mener, at man skal gå et skridt videre og støtte en mere borgerrelateret klimaindsats.

Der skal oplyses bedre om de muligheder, som borgerne måtte have for at bidrage til en reduktion af CO2-udslippet og dermed at kunne leve et liv i balance med naturen. Vi har i Region Sjælland gode erfaringer med afholdelse af borgermøder om sundhedspolitik. På samme måde bør vi arrangere borgermøde om klimaindsatsen.

Vi foreslå endvidere, at vi etablerer et klimasekretariat i regionen, som kan følge op på de mange projekter, som er i gang i offentlige og private virksomheder og dermed fastholde interessen for at yde et langsigtet bidrag til at reducere den globale opvarmning.

Ekspertpanelet vurderer, at Regions Sjællands sygehusplan er væsentligt mere kortsigtet og mindre ambitiøs end de øvrige regioner. Der sker kun i ringe grad en samling af funktioner på færre enheder, og der lukkes kun få matrikler.

Sådan var dommen over Region Sjællands sygehusplan for knapt et år siden af regeringens ekspertudvalg. Samme vurdering er senere kommet både af regeringen selv og Sundhedsstyrelsen.

Det er den samme kortsigtede og uambitiøse plan, som Socialdemokraterne ifølge Tommy Kamps udtalelser til Sjællandske går til valg på, og som han tror på, at regeringen og Sundhedsstyrelsen vil acceptere, hvis bare det nye regionsråd står fast.

Den holder ikke en meter. Hvorfor skulle regeringen lade sig presse til at gennemføre noget, som man ikke mener holder sundhedsfagligt? Den gamle sygehusplan er død.

Det Radikale Venstre har presset på for at få vedtaget en ny sygehusplan inden valget. Det har ikke vundet genklang hos et flertal af de øvrige partier. Dette flertal i regionsrådet har skudt sagen til hjørne og givet aben videre til det nye regionsråd. Det synes Det Radikale Venstre er en dårlig ide, da det i værste fald kan føre til, at regeringens kvalitetsfondsmidler går Region Sjælland forbi, og vi mister en række højt specialiserede funktioner. Om ikke andet bør vælgerne da vide, hvad de forskellige partier har af forestillinger om en fremtidig sygehusstruktur. Socialdemokraterne holder fast ved den forkastede sygehusplan og de øvrige partier vil først sige noget efter valget.

Regionsrådsvalget drejer sig om den fremtidige sygehusstruktur. Det Radikale Venstre foreslår, at hovedsygehuset bliver i Køge, akutsygehusene bliver i Slagelse, Nykøbing F, Køge og Holbæk samt at sygehusene i Næstved og Roskilde ud over at fungere som lokalsygehuse får særlige regionsopgaver.

Hvad mener de øvrige partier? Kom ind i valgkampen.

Derfor er det også betryggende at forsøgsordningen skal evalueres efter et år. Det vil sige til marts i år. Når den evaluering foretages, forventer jeg at se tal for aktiviterne før og efter forsøgsordningen. Tal der fortæller hvor patienterne kommer fra, og hvor de blev henvist til. Hvor mange der ringede til lægevagterne, hvilke byer de ringede fra, og hvor mange af dem der fik personlig betjening, og hvor mange der opgav at køre over 30 km til den nærmeste ledige lægevagt. Uden disse oplysninger, og andre supplerende oplysninger, kan vi naturligvis ikke tage stilling til graden af succes.

For det første mener jeg ikke man kan arbejde seriøst med noget hvis man ikke tror på det. Hvis vi som regionspolitikere skal løse vores opgave, er det nødvendigt at vi ved hvad vi vil med regionen, og i hvilken retning vi skal arbejde. Det kan man kun gøre på en troværdig måde hvis man tror på berettigelsen af det man arbejder med. For det andet har jeg svært ved at se at vi kan motivere vores medarbejdere til at yde deres bedste, hvis vi melder ud at vi ikke tror på det de arbejder med. Vi skal som regionspolitikere bakke vores medarbejdere op, det gør vi ikke ved hele tiden at stille spørgsmålstegn ved om vi nu også er de bedste til at løse opgaven.For mig er der ingen tvivl, – de opgaver vi løser kunne man ikke løse ude i kommunerne, og det vil være et klart tab af nærhed hvis opgaverne blev samlet i København. Vi har som regionspolitikere meget mere føling med hvad der sker ude i lokalområderne end man har på Christiansborg.